Ny blog: Vita Activa

Kære læser.
Besøg min nye blog på VitaActiva2.blogspot.dk
Se også mit nye firmasite www.vitaactiva.dk

Præsten i Oil&Gas

"Som præster har vi fokus på de menneskelige værdier, hvilket er vigtigt i en industri, der er præget af højteknologi og mange penge".

Læs interview med den norske boreplatformpræst Annette Tronsen Spilling i Kristeligt Dagblad 14. sept 2012: http://www.kristendom.dk/artikel/477930:Interview--Praest-paa-boreplatform--Der-er-ingen-krave-eller-kjole-i-mit-erhverv

Ser man det:

'Hun blev sin egen værste fjende'

En kritisk bemærkning om vor tids selvudviklingslitteratur:

Sakset fra KD:

I dag er Lizl Rand chefredaktør for bladen Q, Psykologi og Tidens Kvinder. Hun kender dermed også til tidens fokus på selvudvikling, men i lyset af sin egen sygdomshistore, erkender hun, at selvhjælpsbøger om selvudvikling kan gære en krise være.

"Da jeg fik angst havde jeg stor indsigt i selvhjælpslitteraturen, men den viden brugte jeg til at slå mig selv oven i hovedet med. Bøgerne havde lært mig, at jeg kunne, hvad jeg ville, og at ansvaret for min lykke var mit eget. Men hvis man hælder den viden i et menenske, som ikke er rodfæstet, så kan man nærmest gøre ondt værre. I selvhjælpslitteraturen er der meget fokus på, at du kan få det bedre og blive rask, hvis du tænker positvt og vil det nok."

En stærk fortælling om angst og genrejsning. Ny bog af Lizl Rand om kampen igennem angsten: "Kom stærk ud af din angst".

Vi kommer aldrig udenom trædemøllen

Den britiske ledelsesprofessor Lynda Gratton fortæller i dette klip om arbejdslivets nye trends, at de nye x- og y-generationer ikke rigtig gider den der trædemølle som hun og hendes forældregeneration  accepterede som et grundvilkår.

Men trædemøllen er kommet for at blive siger Gratton. Vi får aldrig en teknologi, der kan tage trædemøllen ud af livet. I kippet svarer Gratton ikke på, hvad vi så stiller op med dette gab imellem livets trædemølle-vilkår og senmodernitetens hedonistisks livssyn - og det er en skam, for det er det interessante spørgsmål.

Skal de tækkes eller tæmmes? lød overskriften på en ledelseskonference for nogle år siden. Svaret er ikke entydig.

Gratton holder i øvrigt oplæg i København den 11.sept. Et arrangement af Dansk Erhverv.
Se mere på LyndaGratton.com

Coaching er skabt til tennis – ikke til selvet

Jeg har netop læst et par skarpe klummer i Politiken af lektor Rasmus Willig fra RUC. To hårde stød mod bl.a. kursusindustriens humanistiske charlataner med alt deres åndelige affald.
Læs dem her:
04/4 10 Coaching er skabt til tennis – ikke til selvet
30/7 12 Positive tanker er en ny form for mental racisme

Intet er mere positivt end en ordentlig kritisk tanke.

Efter ferien selvledelse: Snig dig tilbage!

Her er et forslag til alle, der frygter indbakke-chokket mandag morgen efter ferien: Snig dig tilbage til jobbet. Tag et par arbejdsdage i et mødelokale eller hjemmefra uden at din chef eller dine kollegaer ved at du er tilbage på pinden igen. Udskyd indbakken i endnu et par dage og brug tiden til at få prioriteret det vigtigste fremfor det, der haster. Læg fx en overordnet slagplan for det kommende efterår eller kast dig over det udviklingsprojekt som tænder din indre glød, men som du ikke kan finde tid til i hverdagene. Kort sagt: kom på forkant af det kommende arbejdsefterår. 

Sjov tekst om den lave danske magtdistance...

Jeg har netop læst Nils Villemoes lille nye bog om ledelse. Den hedder 'Led Selv!' Men bogen kan ikke anbefales. Blot en række strøtanker, der ikke bindes op på noget.

Men jeg faldt dog over denne lille fantastiske fortælling fra 1500-tallet om den lave danske magtdistance. Det er fra en brevveksling mellem Christian den tredje (1503-1559) og den kongelige karetmager Peder Hjulmand.

Vi Kristian den Tredie lade dig Peder Hjulmand vide, at efter Vi har erfaret, at Du kan skabe Os Vogne, som er Os behagelige, saa byde og befale Vi hermed, at Du forføje Dig hid til Os og bringe behørigt Mandskab med Dig, saa der, naar Du kommer hid,  ikke skal ske Os nogen Ophold. Dermed ske Vor Viliie. Kristian Rex

Peder Hjulmand svarede: Vi Peder Hjulmand, selv femte, lader Dig Kong Kristian den Tredie vide, at eftersom vi har Erfaret, at vi kan gjøre Dig Vogne, som behager Dig, saa byde og befale vi Dig hermed at skaffe behørige Materialier, saaledes at Vi, naar Vi kommer, vi ikke skal finde noget Ophold. Hermed ske vor Vilje. Peder Hjulmand

"Folk bliver kedelige...

...hvis ikke de har noget spændende at tro på".

Citatet stammer fra den islandsk forfatter og vinder af Nordisk Litteraturpris, Einar Mar Gudmundsson's farmor. Og denne tænkning synes at præge succesforfatteren.


Gudmundsson argumenterer for at rationalitet og fantasi må gå hånd i hånd. Vi har brug for en bedre balance mellem det åndelige og det materielle. I dag er der megen ubalance. Drømme, fantasi, sanselighed og kærlighed - alle disse subjektive begreber - bliver ikke regnet for virkelighed i dag. I sagaernes tid havde man en anden opfattelse af virkeligheden. Dengang var virkeligheden på en måde større...
Hør det livsbekræftende interview med Gundmundsson her: http://www.dr.dk/P1/Besoegstid/Udsendelser/2012/04/10154844.htm

Balance er en anstrengelse - derfor er den også produktiv!

Psykologen, ingeniøren, filosoffen og telogen har fundet sammen for at sætte fokus på balance og produktivitet. Vi er i dag interviewet i Børsen Executive hvori vi efterlyser et opgør med industrisamfundets ufleksible mindset. Læs interviewet her: Børsen: Balance i livet skaber gevinst på bundlinjen

I sidste uge have vi en kronik i Berlingske Tindende. Læs den her: Væksten er i balancen.

Væksten er i balancen...

Har i dag en kronik i Berlingske sammen med tre andre forskere i arbejdslivsbalance, hvori vi skyder fem myter ned. Læs kronikken her: http://www.b.dk/kronikker/vaeksten-er-i-balancen

foran eller bagved livet?

'Religion er flugt fra livet' skrev teolog P.G.Lindhard (1910-1988) i et eksistensteologisk essay om forskellen på religion og evangelium. Sagen er den, at det kristne evangelium slet ikke er en religion, men livets eksistentielle fordring fortættet og gankse vist iklædt en mytologisk sprogdragt. I dag kan vi måske undvære mytologien, men ikke fordringen.

• 'Religion lover lykke, evangeliet stiller krav.' (s19)
• 'Religionen byder på sikkerhed, og sikkerhed er just, hvad evangeliet ikke giver, men tværtimod forlanger udleveret.' (s20)
• 'Lykke og salighed er religionens mål, ikke evangeliets.' (s.7)
• 'Evageliet taler om at leve, men leve på en ganske bestemt måde, nemlig således, at man sætter sit liv til, giver det væk, øser det ud, ikke af pligt overfor en række formulerede moralske bud, men af kærlighed, med selvfølgelighed, ikke fordi man skal, men fordi man i sin glæde ikke kan lade være.' (s21)
• 'Religion er et spejl, og et spejl viser kun, hvad der spejler sig deri; derfor afslører religionen kun menneskets inderste drøm, og at den kun er en drøm. Evangeliet sætter et menneske [...] under befaling og byder han selvforglemmende at gøre Guds vilje.' (s22)

P.G.Lindhadt (1961) Religion og evangelium. Hans Reitzels Forlag

Min hovedtese er at selvledelse, leadership, bæredygtighed, det anerkendede paradigme, positiv organisationsteori - kort sagt det senmoderne ledelsesparadigme - KUN kan lykkes, hvis det formår at knytte sig til eksistentielle fordringer, som for eksempel det 'religionsløse' evangelium. Hvis ikke forbliver det anerkende paradigme kun et spejl, der ikke formår andet end at spejle de gode intentioner.

Leadership må ikke bare blive en emancipationsideologi, men noget der kan fordre mennesket så meget, at vi slet ikke behøver management - i hvertfald ikke i samme grad.

Du må ikke fortvivle

Dette er vel nok den bedste bog jeg her læst i år.

Det er en selvhjælpsbog til karrieremennesket, der oplever at livet går imod. Men det er en meget anderledes bog end de populære mainstream bøger om selvcoaching, mindfulness, NLP, flow og positiv psykologi.

Denne bog er positiv i en helt anden og genuin forstand, fordi den har modet til at se tilværelsens dæmoner i øjnene og alligevel formå at inspirerer til en ubetinget glæde ved livet. Og så giver den én modet til at tage fat...

Giv ikke denne bog i julegave, men køb den til dig selv. Den egner sig ikke til eksistentielle ambitioner på andres vegne, men er derimod velegnet til egne.

Den er skrevet som brevbog og derfor hurtigt læst. Men det er kierkegaardsk eksistensfilosofi og protestantisk teologi der vælter frem mellem linjerne. Livsvisdom skrevet lige ind i det senmoderne menneskes søgen efter sig selv.

Læs mere om bogen på Unitas Forlag. Den er skrevet af Matias Møl Dalsgaard.

Simpelhen fantastisk.

"Det handler om, at lade sig lede...

... af det, der er værd at lede efter."

Tænk lige over den engang. Sakset fra Ejsing og Casmose.

Det skal nok gå...

"Derfor holder jeg saa meget mere af Efteraaret end af Foraaret, fordi om Efteraaret seer man paa Himlen - om Foraaret paa Jorden."


Søren Kierkegaard, dagbogsnotat d. 29 Oct. 1837 (DD:74 1837)

der er brug for filosofien...

"ikke mindst i en tid hvor udviklingen på mange områder går meget stærkt, er der brug for filosofi, som udfordrer vores eksistens, danner os som personer og får os til at reflekterere over måden, vi lever livet på."

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i Kristeligt Dagblad d.21. juli 2011.

Er du en kludedukke?

Forleden hørte jeg én sige at det handler om evnen til at håndtere støj, fremfor kunsten at skabe ro. Bedre kan det næsten ikke siges. Det handler meget om livsduelighed. Også når vi taler selvledelse.

Billede: Kludedukke af Ulla Kroghsgaard.

Regler for selvledelse: hensyn og ubetinget vigepligt

Sakset fra http://www.b.dk/nationalt/trafiklys-er-i-sort-i-indre-koebenhavn

Selvet er et opløsningsmiddel

Det intransitive selv forbinder sig meget dårligt til den transitive ledelse. Ledelsen kan simpelthen ikke få styr på selvet. Selvet tilhører noget andet som tidens herskende kapitalistiske verdensorden ikke kan erobre og underlægge sig.

Selvet er ligsom et opløsningsmiddel. Det kan ikke bindes, men virker tværtimod opløsende på bindingerne. Selvet er et sted vi går hen, når bindingerne bliver os for meget. Når strukturerne og hegemonien bliver kvælende. Da søger vi ind i os selv efter forløsning, efter et frirum.

Vi gør det i eksistenskriser, vi gør det når verden ramler sammen om os, vi gør det, når vi simpelthen får for meget af alt det vi skal, vi gør det når vi udsættes for overgreb og når vi keder os helt ulideligt...

Den danske teolog og filosof K.E.Løgstrup brugte udtrykket 'urørlighedszone' om selvet. Der er ingen adgang for politisk dannelse og for strategisk og økonomisk rationalitet.

Selvet som opløsningsmiddel kan til tider være en god og nødvendig overlevelsesstrategi. Men det er ikke et ideal. Selvet er i sig selv ikke svaret! Løsningen er jo ikke at have nok i sig selv. Men dette urørlige og intransitive selv, er måske selve kongevejen til en ægte, eksistentiel og universel humanisme.

Kan noget nyt komme fra Danmark?

Det siges at Danmark er et udkantsland i en udkantsverdensdel. Det er der noget om. Vi kan ikke matche  BRIC-landenes vækstrater. De er for alvor ved at komme op på vores levestandsniveau. Mon ikke også de overhaler os.

Det kan også godt være, at der ikke er så meget olie tilbage i den danske undergrund, men tilgengæld har vi et andet uopdaget og uudnyttet råstof i vores kulturelle undergrund, som jeg mener vi endnu har tilgode at kapitalisere i fuld omfang. Jeg tænker på en særlig kulturel og eksistentiel åndskraft som vi kender fra 1800-tallets danske guldalder. Midt i den industrielle revolution med alle dens teknologiske innovationer som jernbane, telegrafnet, dampmaskine ect. fik vi også demokrati, fagbevægelser, højskoler og gymnastikforeninger. Især sammenhængen mellem højskolebevægelsen (åndsindustri) og andelsbevægelsen (entreprenørskab og social innovation) er tydelig og fremtrædende. Det var fx en præst, der startede den første brugsforening, fordi han var indigneret over den omfattende sociale nød. Det var i 1866 i Thisted af Pastor Chr. Sonne (1817-80). En spændende historie.

Indignation er vigitg. Før åndelig vækkelse komme indignation. Eller måske mere præcist: dén åndelige vækkelse, der er født ud af en indignation vil altid manifestere sig politisk eller kommercielt entreprenant. Den vakte må gøre noget, handle, skabe noget, flytte noget, gøre en forskel...

Jeg tror, at det, der skal til er, at vi blot mærker efter og ser os omkring. Går ud og ser på den krise og den lidelse der eksistere rundt omkirng os og måske inde i os. Lever os ind i den, medlevende, medmenneskeligt. Vi skal kort sat ud af vores komfortzoner. Mærke livet, og så blive indigneret.

SUM: Skal vi se en ny vækst i DK, handler det ikke kun om at forbinde sig til ens indre potentiale sådan som coachen og mindfullnes agenten vil fortælle os. Det handler også om, at forbinde sig til den ydre og indre nød og lidelse. Vi er ganske vist velstandsmæssigt et helt andet sted i dag, men der er jo stadig masser at blive indigneret over.

Hvad indigneres du over, og hvad har du tænkt dig at gøre ved det?